ZB_bog 2

Bog II

Fra blomsternes hus, til karrusellens sus

Bogen er i udvikling

Efter gensynsglæden på regnbuens tag har lagt sig, får Zeppi til sin store forbløffelse øje på det, hun tror er månen, som er faldet ned og brækket i to dele. Ptera kan igen lattermildt informere hende om, at hun tager helt fejl, da det jo bare er væksthusene i den botaniske have Zeppi har i syne.


Den lille sommerfugl kan endvidere fortælle, at det er her, hun har opholdt sig siden hendes familie ankom til Danmark med et fragtskib, som havde krydset det caribiske hav.


Mellem diverse eksotiske planter, som skibet var lastet med, blev hendes æg nøje lagt, hvorefter hun udviklede sig til en lille larve.

Som larve var hun vældig nysgerrig og kravlede derfor rundt fra blad til blad, hvilket resulterede i,    at hun blev skilt fra hele hendes familie,  da planterne ved land blev leveret til forskellige adresser.

Som et resultat af dette gik hun ind i sit puppestadie med erfaringen, om at handling har konsekvenser.


I væksthusenes store kuppel kæmpede hun sig ud af sin puppe og voksede sig herefter til en smuk voksen sommerfugl. Da hun ikke kunne finde de andre sommerfugle, levede hun blandt gående insekter.

Her fik hun navnet Ptera. En forkortelse af lepidoptera, det videnskabelige navn for sommerfugl.

 

Når vinden herefter guider rejsefølget over Den Gamle By, bliver Zeppi i tvivl, om påstanden om at man ikke  kan rejse tilbage i tid men kun frem. Imens hun ser ned på et landskab, som synes alt andet end moderne men derimod gammelt og støvet, involverer hun sit rejsefølge i sine fortvivlede tanker.


Her er det Notus som kan berette, at ”byen” er iscenesat for at se gammelt ud.


Når nutid igen bliver nutid og det gamle forladt, transporterer en kraftig vind rejsefølget over forlystelsesparken, hvor Zeppi få dage forinden fik sine striber, øjne og ikke mindst sin frihed.